Juleaften skulle være en glad dag - men den endte på den værst tænkelige måde... Jeg mistede min gamle elskede hoppe Cherocco (kaldet Sisse) i går :-(
Da jeg fodrede om morgenen lå hun ned, det gør hun så tit når vi i stalden om morgenen. Da jeg kommer i stalden igen et par timer senere, ligger hun ned igen, hun rejser sig dog med det samme da hun hører mig - stikker hovedet over bokslågen og brummer som altid.
Jeg lukker dem på fold og ser, hun går og skraber og ligger sig ned... Går en lille tur med hende på dressurbanen og ned af vejen og lukker hende ud til de andre, men igen ligger hun sig ned...
Jeg får fat i min tyske dyrlæge, som kommer og giver hende en beroligende sprøjte og en, der får tarmene til at slappe af. Sprøjten virker med det samme og hun stiller sig til at sove.... Efter ganske kort tid smider hun sig i boksen, puster vildt og jeg kan se, hun har store smerter.
Får fat i dyrlægen igen, som lyder bekymret og han siger, det er ikke godt. Vi skal have hende på klinikken. Jeg troede jeg kunne køre hende ned til ham, men han havde ingen personale på arbejde, så han siger jeg skal køre hende på en hesteklinik i Danmark. Jeg ringer til den lokale dyrlægecentral og fortæller, at jeg har en hoppe som en tysk dyrlæge har behandlet for kolik, men hendes tilstand er forværret.
Svaret til mig er, at fordi jeg bruger tyske dyrlæger skal jeg være forberedt på, at ingen danske dyrlæger vil tage hende... Hun vil gerne ringe rundt og forhøre sig og så melde tilbage. Efter kort tid ringer hun igen... De vil ikke indlægge min hest, fordi jeg normalt bruger tyskedyrlæger!!!
Jeg kan enten køre hende til Ansager eller på Fyn - men det er en alt for lang køretur med en hest, der smider sig konstant og ligger på ryggen i sin boks...
Jeg ringer til min tyske dyrlæge igen - og forklarer ham situationen... Han er målløs... Han kommer igen og jeg har taget beslutningen om at hun skal have fred. Min elskede gamle hest, som jeg har haft i over halvdelen af mit liv ligger nu i stalden og sover med dækken over sig. Jeg kunne ikke bære, at hun skulle sove ind udenfor i den iskolde sne...
Dyrlægen sendte hende afsted stille og roligt, hun var væk inden hun ramte jorden... Jeg blev ved hende til det sidste - det havde hun fortjent... Vi fik en god snak bagefter, dyrlægen blev og vi fik snakket det hele igennem. Som han siger, så er der 50% chance for et godt resultat efter en tarmslyngsoperation - og med hendes høje alder skulle man overveje det endnu engang.
Hun har haft et godt og langt liv sammen med mig. Tanken om at skulle køre hende i flere timer til et dyrehospital, hvor de så alligevel ville aflive hende, kunne jeg ikke bære... Så hellere at hun sov ind hjemme i sin egen trygge stald... Hun har været min i knap 20 år... Hvor er det svært at forstå hun ikke er her mere...
Farvel min smukke hest - elsket og savnet, vi ses...
R.I.P. 21.7.1989-24.12.2009